Studie
Kalender
Udlejning
Mørkekammer
Brugere
Gallerier
Kort
Fotografi
Tegning
Maleri
Kontakt
Links

regler for studiebrug:

     

Studiebrug: 
Man skal være omhyggelig ved brug af studiets udstyr og den enkelte fotograf er selv erstatningsansvarlig for evt. skader og mangler. For de fotografer, der ikke er vant til at bruge flashudstyr, gives der en gratis grundig instruktion. Det er ikke tilladt at dele studiebrugen mellem flere fotografer, medmindre dette er aftalt på forhånd med studiets administrator.

Man starter med at sætte lys udstyret op og forbinde dette uden at man har sat strøm på. Derefter checker man at man har slukket alle kontakter og har fjernet beskyttelseshætterne fra lamperne før man sætter strøm på. Derefter tænder man hver enkelt lampe og checker, at den er forbundet rigtigt og fungerer.

Når man sætter strøm til generatoren skal dette ske uden at lamperne er tændt, man skal checke, at den lille grønne knap på generatoren er tændt, er dette ikke tilfældet slukker man generatoren igen og tænder igen og derefter skulle den grønne lampe være tændt. Først derefter tændes de tilsluttede lamper en efter en, start med en lav effekt og skru derefter op på den ønskede styrke. Der findes et flashmeter i studiet til brug for måling af lys. Der er ligeledes syncro ledninger til brug og studiet har et sæt radiosendere til udløsning af flashen, så man slipper for syncro ledningen på kameraet. Syncholedninger rulles kun let sammen, da de nemt knækker hvis man laver knuder på dem.

Man må kun skifte den yderste baggrundsrulle, da det desværre har vist sig, at der sker for mange skader på ophænget. Det har i flere omgange kostet knap 2000 kr. indenfor de sidste 2 år. Har man brug for mere skal det aftales på forhånd, så sørger administrator for dette.

Ved brug af snoot på flashen skal man slukke pilotlyset i flashen, så snart man har indstillet lyset, ellers overophedes flashhovedet og bliver skadet.

Når man holder pause eller man i længere tid ikke bruger lamperne slukkes pilot lyset på disse, det forlænger både pærerne og udstyrets levetid. Næsten alle lamper har indbygget ventilator og disse må gerne køre under pauser.

Når man er færdig med fotograferingen slukkes alt pilot lys og man lader specielt lamperne på generatoren køre i en 5-10 min for at ventilatorerne kan køle lamperne ned, før man skiller udstyret og ligger tingene på plads.

Man skal selv sørge for at sætte tingene på plads efter sig selv og rydde op efter brug, herunder evt. feje gulv og nødvendig rengøring af rundhorisont og baggrundsruller, så der er klar til næste fotograf.

Evt. skader SKAL straks meddeles til administrator, så det kan blive repareret.

Rygning er IKKE tilladt i studiet, man kan ryge i den indre gård ved tagterrassen.

Administrator kontakt tlf. 3322 0930/mobil 2139 2930 eller mail: bent@remarque.dk 

 
   
foto © Bent Kramer
     

 


© RAVAGE 2002-08
www.foto-ravage.dk
info@foto-ravage.dk